Inspiration til stressfri sommerferie

stressfri sommerferieEn stressfri ferie er vigtig for både ledere og medarbejdere. Ferie er og afkobling er vigtig for såvel trivsel som produktiviteten. Få inspiration til hvordan du og dine medarbejdere kan tage på sommerferie uden stress. Vælg de punkter som passer til din virksomheds ledelseskultur.

1. Stresstest

En mulighed er at du og dine medarbejdere undersøger om I er stressede. Tag evt. stresstesten der er udviklet af seniorforsker Dr. med, Bo Netterstrøm og findes her på hjemmesiden. Tag en stresstest

2. Temperaturmåling

Afdelingens stressniveau kan blive synlig på en enkel og sjov måde med et stressbarometer bestående af røde, gule og grønne bolde som hver dag kastes i en gennemsigtig beholder. Start i god tid før ferien, så der er tid til at følge op det som barometret viser. Du kan se hvilke stresssymptomer som de tre forskellige farver referere til her på hjemmesiden. Tjek symptomer på stress

3. Vær rollemodel som leder

Gør dig selv sommerferieparat ved at planlægge og prioritere dine opgaver inden ferien. Der er inspiration til hvordan du får ”Styr på opgaverne” under indlægget “Stressfri i sommerferien” her på bloggen

Hold selv helt fri i sommerferien. Som leder er du rollemodel, og skal vise et eksempel. Bonus er at det er i hængekøjen hvor hjernen kommer så meget i ro, at nye idéer dukker op.

4. Skab overblik

Skab i god tid inden ferien et overblik over opgaver og ressourcer i afdelingen. Hvad skal prioriteres og hvad kan evt. udskydes. Lav en realistisk plan og kommuniker den ud.

5. Feriemøde

Hold et lille ”Nu er det snart ferie møde” hvor du sammen med teamet eller den enkelte medarbejder afklarer forventninger til opgaveløsning frem til og efter ferien.

6. Undgå mail og telefon i ferien

Forebyg at medarbejderne tjekker mail i deres sommerferie. Lav en plan for hvem der er back up på opgaver og henvendelser og lav aftaler om autoreply.

7. Autosvar før og efter ferie

Hvis det er muligt så sæt autosvar på mailen et par dage inden og efter ferien. Det giver mulighed for at rydde op og lave de sidste opgaver inden ferien, og samle op på mails og akutte sager når ferien er slut.

8. Prioriteringsliste

Lav det til en vane at starte arbejdsdagen med at lave en prioriteringsliste over dagens vigtigste opgaver. Afslut dagen med at gøre status over listen bemærk hvad du nået. Det giver overblik – og du kan bedre slippe tanker om arbejdet når du går hjem.

9. Start og slut dagen med en kort meditation

Gør det til en vane at starte og afslutte dagen med en kort meditation og få ro, overblik og nærvær.

10. Kommunikation

Fortæl dine medarbejdere om hvad du vil gøre for at forberede en stressfri ferie og hvad I kan gøre sammen for at det lykkes.

God ferie

Del og inspirer